spisekammeret
 
 
 
Spisekammeret
Hvad kan jeg finde her og tage med på udflugt? Nu skal Ruth og jeg på udflugt med vore dukker lige om lidt. Jeg er listet ned i spisekammeret og har lukket døren efter mig, for det skal helst ikke opdages, at jeg er på rov. Her er køligt, selv om det er sommervarmt udenfor.
 
Jeg ser på de to hvidskurede borde, om der er noget. Brødkusken var her i formiddags, og her ligger to rugbrød og et franskbrød fra Nordenbro Bageri. Han kommer hver tirsdag og fredag, men de har ingen interesse, og finbrød køber vi aldrig. Mellem bordet, der står under vinduet, og hylderne står der en gammel stol uden sæde. På den står en bageplade med en nybagt kringle, to stænger med kanel i og strøsukker på, men dem går det ikke an at røre. Heller ikke et kig i småkagedåserne, der engang var bolsjedåser i købmandens butik. Der er måske ellers finsk brød og falske makroner i, men de smuldrer nu også, og det er ikke sikkert, jeg kan få låget rigtigt på igen.
 
Hvad er der så mere? Jo, på hylden står lagkagefadet med en rest lagkage fra i søndags, hvide bunde med creme og hindbær- og ribssyltetøj imellem og hvid glasur ovenpå. Men det kan nu ses, hvis der forsvinder noget af lagkagen, og desuden er den også ved at blive blød. Så er der en skål med lyserød rabarbergrød. Den er så stiv, at man kan skære i den med en kniv, men sådan vil Otto have den. På bordet ved væggen står en lille lerskål med fedt til at smøre på brød, der er smør til franskbrødet, men det er jo ikke noget. Mon der er levninger fra middagen? Nå, det er tirsdag. Så har vi fået fisk, og der er en tallerken med rester, men disse stykker kold rødspætte skal nok bruges til aftensmaden, og fisk med ben er heller ikke noget at have med på udflugt. Men her står der en skål med kogte, pillede kartofler. De skal varmes til aften på panden med persillesovsen, der er levnet, men det går nok an, jeg tager et par stykker. – Og der er en tallerken med kolde, sprøde stykker røget stegeflæsk. Dem kan jeg også tage et par stykker af. Det er fint med kolde kartofler og stegeflæsk. Ruth plejer også at have noget lignende i sin madpakke, men hun husker endnu mit røgede flæsk.
 
Det andet, leverpostej og spegepølse og ost rører jeg ikke, heller ikke de par stykker medisterpølse, der skal bruges til pålæg. - På hylden ligger en pakke smørrebrødspapir. Den har jeg fri adgang til, for det bruger jeg til at tegne på, så jeg tager et stykke og laver en madpakke. Så letter jeg på dørklinken, går det trin op, som spisekammeret er lavere, og lister ud. - Nu er vi klar med dukkevognene, Ruth og jeg.
 
Der er også en anden, der af og til aflægger spisekammeret et besøg. Og det er Otto, men han nøjes ikke med kartofler og flæsk. Jo, hvis det er nye kartofler og så en smørklat på. Ellers er det mest kage, han er på udkig efter. Men det ved Katrine godt, og hun er efter ham, hvis han bruger samme spiseredskab, som står i levningen. Men det er også det eneste, hun bebrejder ham.
 
Vi ved alle, han er glad for mad og noget af en slikmund, og dette besøg i spisekammeret kalder han ”at have spisekammerrettighed. ” - Hvoraf kommer denne last?
 
Jo, når jeg ser i de gamle breve, som hans mor sendte ham, da han var soldat eller på skole, røber hun, at han nok har været vant til at få en godbid, for flere gange kan man læse, at nu har hun stegt en kylling til ham, og nu har hun bagt en kage til ham, og nu skal hun skynde sig, for pakken eller kurven skal med toget for ”det er gået ned”, det vil sige, det er kommet og kørt til Bagenkop og vil snart vende tilbage.
 
Spisekammeret var nu også tit fyldt med andre gode ting og dejlige dufte. Katrine lavede altid rigelig og god mad, så især efter gæster kunne vi nyde godt af det flere dage efter.
 
Det særlige lys her var om vinteren, når ruderne var tilfrosne, husker jeg. Så nåede temperaturen ned under 0 grader her i spisekammeret, for jeg husker også den tynde flage af is på mælken i mælkefadet. Hver aften tog vi 3 l mælk ind i et lerfad med et gult litermål fra en af transportspandene, - men ikke for sent, sagde Otto, for så havde mælken samlet fløde i spanden, og det gjaldt jo om, at den havde en god fedtprocent på mejeriet.
 
Fotos:
øtv: Ingrid, ca. 6 år, ca. 1939
ntv: Otto soldaterfoto 1914-18
th: Ruth, Ingrid og Buster på tur med dukkevognen ved piletræerne, ca. 1942
 
“Der er også en anden, der af og til aflægger spise-kammeret et besøg. Og det er Otto. Vi ved alle, han er glad for mad og noget af en slikmund, og dette besøg i spisekammeret kalder han ”at have spisekammerrettighed..”