frugtrummet
 
 
 
Frugtrummet

Dette rum var en nyskabelse, da det blev indrettet til frugtrum. Ifølge Gudrun var der vognport før, men efterhånden som frugtplantagen voksede, voksede også behovet for et sted at opbevare æblerne. I starten blev de båret op på stuehusloftet, og Gudrun fortæller, der blev lagt nyt loft på det halve stuehus, den vestlige del, af samme grund. 

Der blev sat en trappe til vestgavlen, til lugen, jeg tror, det var trappen op til kornmagasinet, der blev flyttet en kort tid, og jeg husker æblerne liggende på gulvet på loftet, hver sort for sig. Jeg ser for mig det gulgrønne Filippa liggende i et par lag på gulvet med rafter som skel til anden sort. Kolde vintre krævede en anden løsning, og frugtrummet blev indrettet til ”et frostfrit rum”, som Otto yndede at fortælle. Det betød bl.a., at der var en dobbeltdør ud til gårdspladsen, - at de to luger samme sted kunne åbnes og lukkes og ligeså lemmen bagerst i rummet, samt en aftrækskanal i loftet med en lille lem, der også kunne lukkes.

Der var selvfølgelig system i placeringen af æblekasserne, der blev stablet op til begge sider, så der var en gang i midten. Og en herlig duft bredte sig snart i rummet. Her blev fortrinsvis de æbler bragt ind, som skulle afhændes til private i efteråret og vinterens løb, Cox Orange, rød og gul Gravensten, Cox Pomona, Pederstrup, Filippa, Belle de Boskop, Ingrid Marie, Pigeon. 

Sidst på efteråret og til hen i december havde Otto travlt med at sortere og klargøre til at bringe eller lade folk afhente de mange private bestillinger, som Katrine have skrevet op i et brunt kladdehæfte. Men den æblesortering skulle jo også passes hele vinteren, og det førte det med sig, at vi altid fik de æbler ind at skrælle med rådpletter på. Men jeg mindes aldrig, at mus var et problem i frugtrummet.

Æbler var en vigtig vare i den daglige husholdning, - æbleflæsk, æblegrød, æblekage, indlæg i kringler med kanel og sukker eller de fine Cox Orange kogt med sukker til desserter. 

Der blev også pakket og sendt æbler til Katrines familie (og til families bekendte i København), og det har nok været en særlig glæde for Katrine at kunne give af sit overflod til den familie, der havde vist hende omsorg som forældreløs og fattig. Af gamle breve fremgår det, at de satte stor pris på de fine æbler, som de åbenbart ikke kunne få fat i hverken på Djursland eller i København, navnlig ikke under krigen i 1940 – 45, og de takker overvældet for både æblerne og for anden, som bliver sendt til dem både til Mortensaften og til jul hvert år. 

I december, hvor julepakkeriet stod på, stod Otto i sin stortrøje (en kort, ulden frakke) og hat (han gik altid med hat, aldrig kasket) og besørgede dette arbejde i det sparsomme elektriske lys fra en enlig lampe i loftet. Det var et omstændeligt arbejde, først et lag træuld i bunden af en æblekasse, så et lag æbler, der hver for sig blev pakket ind i gult eller lyserødt silkepapir, så et lag træuld igen og så videre, til kassen var fuld, og låget kunne sømmes på. For det var trækasser, og det var vigtigt at beskytte varen under transporten med fragtmand eller tog.

I frugtrummet stod vægten, som daglig blev benyttet, for folk bestilte også i pund (½ kg), og 1 kasse æbler var ca. 50 pund. Det var ret vigtigt at få de tomme kasser retur, så de var klar til næste æblehøst.

De tidlige sorter som Skovfoged, Transparent Blanc, Guldborg og James Greve var på dette tidspunkt for længst ude af billedet. Men navnlig i den tid, de var spiselige, kunne jeg have skoletasken fuld af f.eks. røde Skovfogedæbler og dele ud af i frikvartererne.

Det var Ottos store fornøjelse at gå op i frugtrummet en vinteraften og udse sig tre-fire flotte æbler og komme ind med og byde på. Selv skrællede han altid sit æble med sin lommekniv, der var en ligeså privat ejendom som hans fyldepen. Han skrællede altid rundt om æblet - til en lang skræl - med en gammel avis som underlag og skar det i stykker. Vi andre kunne godt spise æblet med skræl, til vi kun havde æblefisen tilbage.





































Fotos:
Dobbeltdør ind til frugtrummet, oktober 2007
Æbler og pærer i kassevis i frugtrummet, oktober 2007
Otto i æbleplantagen, ca. 1937

Nederst:
Den første æbleplantage i blomst, Pederstrup tv. Fransk Renette th., 1920’erne
Gudrun med en trillebørfuld æbler, ca. 1927
“Cox Orange, rød og gul Gravensten, Cox Pomona, Pederstrup, Filippa, Belle de Boskop, Fransk Renette, Ingrid Marie, Pigeon.....og de tidlige sorter Skovfoged, Transparent Blanc, Guldborg og James Greve.”