dagligstuen
 
 
 
Dagligstuen
Vi skræver over Buster og går ind i dagligstuen. Med sine tre vinduer mod nord er det alligevel en mørk stue, og det irriterede mig tit. Aldrig en solstråle ind her. Trods sit navn blev stuen næsten kun brugt om søndagen, og så når der ikke var flere gæster, end den kunne rumme. Bordet i midten af stuen kunne forlænges, så der kunne sidde 12-14 personer, men jeg husker en gang, der var dækket kaffebord til 13, og fru Hansen, Stationen, tog sin kop og forlod bordet og gik ud i køkkenet og satte sig. Hun ville ikke være 13 til bords.
 
Far brugte nu også stuen til hverdag, når han sov til middag på chaiselongen med en avis over hovedet eller sad ved skrivebordet og førte regnskab eller skrev dagbog. Ved køkkendøren hang den brune telefon på væggen, og det gav også tit ærinde herind. Oftest var det et koldt rum at komme ind i, men fra jul og til påske var her fyret hver dag, og vi opholdt os her eftermiddag og aften. Så ”sad vi på stuen”, var Mors udtryk. Det vil sige, vi sad med vores håndarbejde, men det kunne altså også være i køkkenet, at ”vi sad på stuen.”
 
Visse gamle møbler herfra har overlevet: hjørneskabet, chatollet, sybordet, tobaksbordet – ligeså mange af billederne på væggene, alle indrammet i brune rammer. Desuden var der en armstol, en skrivebordsstol, en kurvestol og ikke at forglemme: radioen på et bord under vinduet. Det var pressens radioavis 12.30 og igen 18.30, der fast blev lyttet til, men der skulle skrues højt op, for at det kunne høres ude i køkkenet, hvor vi som regel spiste samtidig. Oven over radioen hang billedet af de sønderjyske piger, som er omtalt i en julekalender 2006.
 
Ved skorstenen stod kaminen med en marmorplade ovenpå, og at stå her ved i hjørnet med armene hvilende på pladen var en yndet plads for de voksne, især når de kom ude fra kulden.    
 
Hyggebelysning var et ukendt fænomen. Over bordet var en lampe, jeg husker en gammel petroleumslampe med el indlagt, men senere blev det en hejselampe. Megen lys var der såmænd ikke i stuen de mørke vinteraftener, men vi sad altid omkring bordet under det lys, der var.
 
Så var der da den lille kommode, et lille, blåmalet skuffemøbel med to skuffer og påmalede blomster, der stod ved siden af hjørneskabet. I mange år troede jeg, det var min kommode, for jeg havde mine legesager deri, men det var altså Gudruns, så den gik til Ida. Den stammede fra mors farbror Søren på Djursland, og ham havde Gudrun oplevet, men ikke jeg.
 
I den tredje skuffe i chatollet havde jeg også mine sager, spil, album, malebøger osv. I den anden skuffe havde Mor sit håndarbejde, garn, tråd, mønstre, og i den fjerde skuffe var der håndklæder og de få viskestykker, vi ejede. De var tunge at trække ud de skuffer. Oven på chatollet stod klokken, som far trak op hver søndag, så den gik altid præcist. Men jeg husker den især, når lysene fra juletræet spejlede sig i glasset, og så ellers fra dens hyggelige timeslag.
 
En tidlig erindring fra stuen er, fra før jeg kunne læse og derfor skulle beskæftige mig med andet om aftenen. Der var en gammel håndtaske, hvori der var gemt avisudlip, opskrifter og andet papirsmåtteri. Den legede jeg POST med og gik rundt i stuen og gemte alle disse papirer forskellige steder – jeg delte post ud – og indsamlede dem igen. Det var jo en stille leg og forstyrrede ingen. Men jeg husker også en gang, at jeg blev bedt om at tie, så jeg må have snakket meget. Og nu blev det åbenbart for meget, for jeg blev sendt i seng, og jeg husker især lysstriben under døren ind til dagligstuen, da jeg lå i min seng i soveværelsets mørke og sikkert har været godt fornærmet, - men vist også forundret.
 
På gulvet under bordet var et gulvtæppe og ellers 5 måtter og løbere rundt omkring, så det mørke, ferniserede trægulv dominerede ikke så meget. På måtten ved kaminen lå Buster og sov disse vinteraftener – og fes i søvne. Fy, Buster, og så blev han forvist til køkkenet, men vi andre blev jo i stuen, – og nogen strøg en tændstik for at blande osen med lidt svovllugt.
 
 
Fotos:
øtv: Hjørneskabet, september 2006
ntv: “Ved vejen”, nu i dagligstuen, førhen på kvisten, da Jacobine havde værelse der, september 2006
th: “De sønderjydske piger”, september 2006
 
Oftest var det et koldt rum at komme ind i, men fra jul og til påske var her fyret hver dag, og vi opholdt os her eftermiddag og aften. Så ”sad vi på stuen”, var Mors udtryk. Det vil sige, vi sad med vores håndarbejde, men det kunne altså også være i køkkenet, at ”vi sad på stuen...”