bryggerset
 
 
 
Bryggerset
Hvor var det egentlig flot, dette gamle murstensgulv af gule mursten, men særlig praktisk var det jo ikke og efterhånden også godt slidt. Når vi skrubbede gulv i bryggerset, dannedes der altid en pyt vand de steder, hvor der var en fordybning efter de mange trin. Så måtte vi have fat i gulvkluden. Under bryggersbordet og lidt udenfor dette var der for længst lagt cement, og det blev der på resten af gulvet, da der blev lavet om her i 1951
 
Da blev væggen af træ mod vest afløst af en muret væg, der blev flyttet omtrent ½ m indad i bryggerset for at give plads til et badeværelse. Samtidig blev der lagt vand ind, og vandpumpen, der stod i hjørnet mellem den gamle trævæg og yderdøren, blev smidt ud.
Hvor mange spande vand har vi ikke pumpet op her hver dag. – Samtidig forsvandt ”stikkrogen”, et indhak i hjørnet i den gamle trævæg ved køkkenet, hvor vi smed stikkerne, og hvor gammelt tøj og skrubforklæder hang på sømmene. - Der var en dør med klinke og et lille, ovalt vindue med gammelt, tykt glas mellem bryggers og køkken, så der var ikke langt at gå efter vand, og man kunne fra køkkenet holde øje med, hvad der foregik i bryggerset. Denne dør blev meget benyttet, for vi havde hele tiden ærinder i bryggerset. Al opvask foregik her, - stikkerne skulle hentes ind herfra, når der skulle fyres op i komfuret, og gryderne stod på hylden under det hvidskurede bryggersbord på aviser, der blev skiftet om lørdagen. Alle på gården vaskede sig også i vaskerfade ved bryggersvasken, en terrazzovask, der også for længst er udskiftet. Mellem de to vinduer havde Ottos beskæringssaks sin faste plads på et søm. Og den blev aldrig væk. Sådan er det, når tingene bliver lagt på plads.
 
Bryggerset fungerede både som grovkøkken og vaskehus, - og vi vaskede transportspandene her hver dag. Det var et koldt rum om vinteren, men i de lyse dage kom der sol ind, for bryggerset lå mod syd, og bryggersdøren stod tit åben, dels for at tørre gulvet, når vi havde skrubbet det og dels for at få lys, luft og sol ind. Denne dør var i sin tid også en halvdør ud til baggården, som vi kaldte den lille stenbelagte plads uden for bryggersdøren.
 
Nu ved omlavningen var der så heller ikke mere plads til den store gruekedel på venstre side af skorstenen, men den lille gruekedel på skorstenens højre side stod mange år derefter, til den i 1968 blev fjernet for at give plads til et oliefyr. Gruekedlerne var i brug, når vi vaskede storvask. Så blev der fyret op under dem til kogevask, men den store gruekedel var så høj, at jeg aldrig har set ned i den. Også når vi slagtede gris, blev der kogt vand her til at skolde grisen. Vi sagde nu altid brygkedel og ikke gruekedel.
 
Også herfra har jeg en af mine tidligste erindringer. Jeg står på måtten i køkkenet ved den åbne dør ud til bryggerset. Det er sommer, og sollyset vælder ind i bryggerset. Jeg har en grønternet bomuldskjole på med bukser til i samme stof, så den påklædning indikerer, at jeg ikke har været mere end to-tre år. Mor står ved komfuret, og Gudrun er i bryggerset. Da mærker jeg, jeg skal tisse, men ved, at jeg ikke kan nå det rette sted hen, så jeg bliver stående på måtten og tisser i bukserne – og på måtten. Da fik jeg min første og eneste endefuld af min moder. Det gjorde ikke særlig ondt, jeg ville være tapper i begyndelsen, men tænkte så, at jeg måtte hellere græde, så ville hun nok holde op. Og den beslutning virkede. Mere husker jeg ikke.
 
En anden og meget senere og mere munter erindring knytter sig til Orla, der som dreng næsten daglig var en velkommen og underholdende gæst. Det har været en formiddag i høstens tid, for vi havde lavet mirabellegrød til middag, og som sædvanlig var vi jo ikke i særlig god tid, så det gjaldt om at få den mirabellegrød afkølet hurtigt. Vi havde da fundet en løsning, og det var at hælde den op på et fladt fad og stille det på et koldt underlag. Så der på bryggergulvet stod det runde, hvide stegefad fyldt med gylden mirabellegrød til afkøling. Orla stod og legede med en stor bold. Og hvad skete? Han tabte bolden lige ned i mirabellegrøden. Hurtig reaktion, for det måtte ingen opdage, og til middag var der ingen, der anede, at der havde været en beskidt bold nede i mirabellegrøden. Men bagefter var vi nogen, der grinede godt af det hele.
 
Fotos:
øtv: Ænder pilles ved bagdøren ind til bryggerset. Lille Gudrun, Katrine, Jacobine, kone i døren, en pige, 1926
ntv og th: Ny bagdør i bryggerset, november 2003
 
“Så der på bryggergulvet stod det runde, hvide stegefad fyldt med gylden mirabelle-grød til afkøling. Orla stod og legede med en stor bold. Og hvad skete? Han tabte bolden lige ned i mirabellegrøden. Hurtig reaktion, for det måtte ingen opdage, og til middag var der ingen, der anede, at der havde været en beskidt bold nede i mirabelle-grøden....”