kødkammeret
 
 
 
Kødkammeret, mostrummet og kælderen
Rummet her, det lange, mørke rum mellem pigekammer og spisekammer, har sikkert altid heddet kødkammeret af den simple grund, at her stod sulekarret, i gamle dage helt op i 20´erne en aflang ligesom udhulet træstamme, kaldet en åen, men i min hukommelse et trækar, saltkarret. Her blev de store stykker flæsk nedsaltet, når vi havde slagtet gris. Og det skulle være en gris på et par hundrede kilo, når det var bedst, for flæsk var en vigtig del i den daglige kost Hver dag til frokost ved halv ni – nitiden, når karlene kom ind, blev der sat en stegepande på bordet med nystegt, saltet flæsk og en tallerken rugbrød. Så brækkede vi brødet i småstykker og dyppede det i det varme fedt i panden og spiste flæsk til, - en remenisens nok fra den gang, alle langede til det samme grødfad. Også til middag fik vi tit stegt flæsk, og til aften var der måske æbleflæsk.
 
Fra kødkammeret kunne vi gå ind i et rum, kaldet mælkestuen, der lå for enden af spisekammeret - endnu et halvmørkt rum. Her skulle vi gå et par trin ned, men siden blev dette rum gravet ud til en kælder, og et nyt loft lagt over denne, så der blev et nyt rum ovenover, mostrummet. De mange flasker æblemost, vi hvert år lavede, skulle så opbevares her. Kælderen fik vi ikke megen fornøjelse af, da der tit stod vand i den, men flueskabet hang hernede i tilpas højde ligesom hylderne på væggen. Denne omlavning må være sket først i 40´erne, da der blev muret ny gavl og samtidig sat nye gavlvinduer i på loftet.  Men vinduet i kødkammeret var stadig det samme og er sikkert husets ældste, for de gamle kroge ligner dem, man ser på museerne.
 
Her i mostrummet blev der også sat et gammelt klædeskab ind, der til dels kunne rumme årets høst af syltetøj. Men det var jo ikke frostfrit dette rum, og jeg husker i de strenge vintre i 40´erne, at mange flasker æblemost frøs, og den frosne most lignede skum, der sprængte flaskehalsene. Al den ulejlighed, der medfulgte, kan jeg ikke beskrive, men det gjaldt jo om at redde, hvad reddes kunne.
 
I kødkammeret stod også vaskebaljerne til storvask, et par at træ og en af zink, samt en vaskebænk. På hylden ovenover var der alt muligt, bl.a. en skål af en slags, hvor vi havde tøjklemmer i. Den var af messing, og der var flere, der fortalte mig, at det var et gammelt kulbækken. Jeg var lige klog, men mere optaget af, at vi fyldte sand i den og brugte den til juledekorationer og om foråret til erantis.
 
Trappen der, førte op til det åbne loft her inden for døren ud til bryggerset, var hvidskuret og blev vasket hver fredag ligesom cementgulvene i disse oplagsrum. Rummet under trappen havde også sine bestemte ting stående, tæppebankeren, en stok med klæde om i den ene ende til at feje spindelvæv ned med og ikke at forglemme: knivbrættet. Det var et aflangt, glat og gråt bræt med en lille, åben kasse i den ene ende til pudsegrejet, slibepulver og gamle klude. Det spisebestik, vi brugte til hverdag og fest, var hinanden lig, knive og gafler, men bestikket til daglig lå i bordskuffen i køkkenet, mens et betydeligt antal blev holdt for sig og blev opbevaret i hjørneskabet i dagligstuen. Hver for sig var knive og gafler stukket ind skiftevis i to folder af en sammenlagt avis, næsten på samme måde, som når børn gemte glansbilleder en overgang. Avisen blev så rullet sammen til en pølse til sidst, og det fyldte ikke meget. Men en gang imellem pudsede vi knive og gafler med et gråt pudsemiddel og med knivbrættet som underlag, så de blev fine blanke. Fars gaffel var let at kende fra de andre, for ”flenene”, som de kaldtes, var slidt næsten helt ned, så den mindede meget om en barnegaffel.
 
Men ellers var kødkammeret det sted, hvor brugsting, der ikke så tit var fremme, blev sat ind. Opholdsrum var det jo ikke, kun når vi lavede æblemost. Så stod vi herinde og siede mosten, så den blev renset for alle urenheder. Via en hævert fra den tønde, hvor den havde stået natten over for at bundfælde sig, førte vi den gennem en sigte med et lag vat i og over i en anden beholder, hvorfra vi så kunne fylde, ”tølle", den i flasker ude i bryggerset. Det var et dræbende, langsommeligt arbejde - og ensomt alene herinde i kødkammeret. Men man skulle passe på at holde hæverten nede i mosten hele tiden, så det nyttede ikke at stå og falde i staver – ligesom vaskebaljen.
 
Fotos:
øtv: Griseslagtning mellem nøddehaven og den østre længe. Slagteren kan være Knud Buch fra Bagenkop, manden med den hvide sommerhat måske Christian Bruhn, med stråhatten Otto samt en dreng. Bemærk, at grisen stikkes - siden gik man over til at skyde den. Sidst i 40´erne
ntv: Æblemost, velbevaret omend nok ikke drikbart, marts 2008
th: Æblemost i kassevis, marts 2008
 
Her i mostrummet blev der også sat et gammelt klædeskab ind, der til dels kunne rumme årets høst af syltetøj. Men det var jo ikke frostfrit dette rum, og jeg husker i de strenge vintre i 40’erne, at mange flasker æblemost frøs, og den frosne most lignede skum, der sprængte flaskehalsene...”