gårdspladsen
 
 
 
Gårdsplads

Nu kom vi gennem indkørsel og port ind på gårdspladsen. Her er stille en søndag eftermiddag, for denne dag tager de en lang middagssøvn. Gårdspladsen er skuffet og revet om formiddagen, en del af den er nemlig belagt med grus nu ovenpå de slidte brosten.

I hjørnet mellem stuehus og vestre længe står lindetræet, det engang så stolte træ. Det har nu mistet det meste af kronen, og sært nok så det ud til at gå ud samme år, som Otto døde – i 1975, men der er endnu lidt kraft i det, så det står nu med sin hule stamme og stækkede grene og er mest en kuriositet. At man plantede et træ så nær huset var uigennemtænkt, men gårdspladsen ville ikke kunne fungere ellers. - - 

På et billede med Katrine fra midt i 1920`erne kan man se, at der i hjørnet her mod nordvest var et vandhul, hvor ænderne gik og snadrede:
















Et andet billede fra før 1920 viser, at man er ved at klippe får her udenfor stalden, to mænd og to koner i arbejde (Jacobine i midten):

















Den gamle længe her mod nord blev i 1927 afløst af en ny længe, bygget samme sted. Andre mere arrangerede billeder fra omkring 1920 viser Jakobine og Otto med to heste, gårdens stolthed, foran stuehuset:




















Gårdspladsen er gårdens navle, centrum. Alt, hvad der sker, passerer her – i glæde og sorg, til søgn og hellig - i arbejde og fritid. Al færdsel ud og ind af hus og stald passerer gårdspladsen, alle, der kommer og går - til fods eller kørende - passerer den. Om ekkoet af alt dette gennem flere hundrede år havde genlydt, ville der i stedet for søndagsstilheden have været en rungende larm. Kan vi høre lyden af karlens træsko, ham, der kom fra Østerskov som almindelig karl og siden som 28-årig blev gårdmand, fordi han i 1864 giftede sig med gårdens 49-årige enke? Et skæbneår ikke blot for Danmark, men også for Fogedgården. – Et fornuftægteskab? Hans Markus og Ane. Kan vi høre lyden af hendes seks børn, når de løb og legede her?

Hans Markus og Ane. Ingen børn i det ægteskab, men et langt liv fik de sammen, inden hun dør som en gammel kone. - Hans Markus er 55 år, da han i 1892 gifter sig for 2. gang - med gårdens mangeårige tjenestepige, Jakobine (37 år). - Karl og pige blev husbond og madmoder. – Hvor sært kan det gå! – Et fornuftægteskab? - Hans Markus og Jakobine får kort efter en søn, der døbes Otto Markus Hansen (min far). Hvilken herlighed. – Den dybe hengivenhed mellem forældre og søn skinner igennem de mange gamle, gemte breve. De får ikke andre børn.

Ja, hvad kunne gårdspladsen ikke fortælle, om den havde mæle.

Stuehuslængen ligger mod syd, og nordsiden mod gårdspladsen fik aldrig sol. Derfor kunne stråtaget her holde længst, - ca. 50 år, sagde man. Anderledes var det med de øvrige længer. Solen kunne lyse på den nye, kalkede længe mod nord, så det næsten skar i øjnene. 

Udenfor døren til hestestalden her var en dørstopper, en stolpe, et barn nemt kunne stå op på. Det gjorde jeg engang og stod og råbte længe ud over den tomme gårdsplads. Til sidst lukkede vor køkkenvinduet op og spurgte: ”Hvad laver du, pige?”. – ”Jeg leger præst!”.(tidlig erindring).

Gårdspladsen var også indikator for regnmængden, idet den skråner mere eller mindre ned mod porten. Far vidste altid, at når vandet løb ud af porten, at så var der faldet så og så mange mm. regn. Gårdspladsen kunne om vinteren være fyldt med sne, så var det en ideel plads for en snemand. Anderledes en sommerdag, hvor varmen kunne stå tæt mellem længerne - eller en sommernat, hvor et lyn kunne lyse staldlængen op. –
 
Gårdspladsen lukkede verden ude, der var ingen udsigt til trafikken på Fogedgade som fra nabohusene. Det kunne godt føles lidt indeklemt, en blandet følelse af indeklemthed og tryghed.     

Gårdspladsen var også et goddag- og farvelsted. Folk blev gæstfrit modtaget her. To gange har der stået et træhus, et ”telt” til at rumme en fest, Ottos og Katrines sølvbryllup 1947 (billede herunder) og Gudruns bryllup 1946.



















Et par somre midt i 1960´erne stod vores campingvogn under linden som ferie- og gæsterum, og Birgitte tegnede til Sam og Lisse en rute ind til badeværelset. Det syntes jeg var så morsomt.

Fotos:
øtv: Leg på gårdspaldsen ved Ingrids 9-års fødselsdag, 4. oktober 1942 
ntv: Det gamle lindetræ i gårdspladsen, september 2006
th: Karle og heste på gårdspladsen - Kurt fra Sommerlyst v. Rudkøbing og Ove Jensen, Bagenkop, ca. 1940
“ Udenfor døren til hestestalden her var en dørstopper, en stolpe, et barn nemt kunne stå op på. Det gjorde jeg engang og stod og råbte længe ud over den tomme gårdsplads. Til sidst lukkede mor køkkenvinduet op og spurgte: ”Hvad laver du, pige?”. – ”Jeg leger præst!”