6. december
Uddrag af en stil, skrevet 1951 på Danebod højskole:
…Hvor har jeg nydt hvert forår, ikke alene foråret i mig selv, men også foråret omkring mig, både i naturen, hos dyrene og menneskene…….
...Mangt og meget har jeg oplevet i tidens løb, men naturligvis er det mest Fogedgårdens verden, der optager mig. Jeg har set den skifte ejer……
...Det er vel snart 40 år, siden den nye lade blev bygget, den tog en del af min udsigt, men jeg nåede dog at se det nye Søndenbro mejeri blive bygget. Før frugtplantagen med dens høje læbælter blev anlagt, kunne jeg nogenlunde følge med i livet på nabogården, men det kan jeg nu kun gennem det, jeg hører herhjemme….
….en søn derfra digtede engang en sang med mig ind i et vers til en fest her på gården,
(8. sept.1946) og det var et af mine største øjeblikke, da jeg hørte de mange gæster synge:
” Frisk vestenvinden stryger om den gamle Fogedgaard,
og …… skælver, hvor det i gården står,
fra abildhaven dufter det sødt i høstligt kvæld,
mens vinden os fortæller om sommerens farvel.”
… melodi: Vort modersmål er dejligt …
….jeg følte mig meget betydelig i det øjeblik, som nu måtte de da alle sammen tænke på mig….
….jeg har fulgt beboernes færden gennem årene, jeg var med i deres daglige arbejde, i regn og solskin, i sne og blæst, fra de begyndte om morgenen, til de kom hjem fra marken efter fyraften i de travle forårsdage, eller når de tog i byen smilende sommersøndage. Når de en lun sommeraften stod et øjeblik stille og nød den fred, der kan hvile …..
….ja, om sommeren blomstrer også jeg, og i de dage lægger menneskene igen mærke til mig. ”Ah”, siger de”, kan I mærke . . . . . dufter?” Derimod var de knapt så glade for mig, når de skulle pudse vinduer, fordi honningen fra mine blomster satte sig i et tyndt lag på ruderne.
…fra sommeren har jeg de gladeste minder, da var vindene lune og jeg selv værd at betragte og gjorde også lidt nytte ved at skygge. Hunden kom tit hen og lagde sig under mig, ællingerne ligeså. Somme tider fløj der høns op i mig…det kunne beboerne ikke lide, så jog de dem ned og slog efter dem med en lang kæp.
I høstens tid var der travlhed, og jeg nød at se det ene kornlæs efter det andet blive kørt ind i laden. Også i den tid var der tit nogen, der var glade for min skygge, når der var lejlighed til et lille pusterum……
…..men der er dog ting, jeg nyder om vinteren. Der er juleaften og nytårsaften. Jeg kunne nå at kigge ind gennem et af dagligstuens vinduer, og selv om der om aftenen bliver rullet gardiner ned, er der alligevel en sprække fri, så jeg kan følge med i livet derinde…..
…. jeg var på en måde med, når de holdt deres stille, hyggelige jule- og nytårsaftener…..
Nytårsaften var lige så hellig for mig. Når jeg lyttede, kunne jeg høre midnatsklokkerne i radioen inde i stuen….Jeg ville ønske, at det nye år ville vente lidt med at komme, så der ligesom var et lille mellemrum, hvor tiden stod stille.
...Jeg ærgrede mig, hvis jeg ikke kunne få fred for blæsten disse to aftener….
Hvem er jeg?
