Jeg hører egentlig slet ikke hjemme her, men et helt andet sted på Langeland. Jeg kommer fra en gammel skole, som ikke har været skole i mange år. Det var i Nr. Longelse, hvor jeg i mange år tilhørte lærer Jørgensen. Ham kunne jeg fortælle meget om, men jeg husker ikke så godt mere. Han var kendt på hele Langeland, for han var formand for de langelandske gymnastikforeninger.

 

Han blev tit indbudt til at underholde og holde tale, når der var fest i foreningerne. Så har jeg hørt ham sidde og forberede sig her, men han tog sjældent papiret med. Han var meget populær engang, men til sidst blev han nok lidt for gammeldags til de unge mennesker. Efter ham var der et par fra Jylland, der købte skole og indbo, men da de skulle skilles og havde brug for penge, solgte de bl.a. mig, og sådan havnede jeg her.

 

Her fik jeg næsten en hædersplads, for jeg afløste en, der lignede mig meget, men som kom til Tyskland som arvestykke, men jeg gør, hvad jeg kan, for at udfylde min plads, selv om jeg ikke er så fin som min forgænger.

 

Jeg kan ikke mere sige, jeg bliver brugt til det, der var meningen med mig. Folk nu om dage skal have mere albuerum, end jeg kan give, men jeg fylder da en plads. Somme tider er der stablet så meget oven på mig, at man næsten ikke kan se, hvem jeg er, men jeg er næsten sikker på, at jeg ville blive savnet, hvis jeg ikke var her.