Jeg kom til verden på et snedkerværksted i Søndenbro. Det er mange år siden, i hvert fald mere end firs. Jeg blev lavet på bestilling, så man kan næsten sige, jeg er et ønskebarn. Jeg fylder meget og vejer meget, og der skal mere end én mand til at flytte mig, når jeg skal ændre stilling.

 

Før i tiden stod jeg nærmest og fyldte op og gav indtryk af velstand. Jeg var ikke i brug ret mange gange om året, men så var der for det meste fest i huset og mange gæster. Så strakte de mig ud, så langt, jeg kunne, så jeg fyldte hele stuens længde, altså den gamle stue, - og jeg fik hvidt overtøj på. Der var koldt i den stue, for der ingen fyringsmuligheder. Der var kun en rist til at åbne ind til den kakkelovn og senere kamin, der stod på den anden side døren i den anden stue.

 

Engang begyndte konen at sy en ny hvid klædning til mig af hør. Den var så lang, at den nåede min fulde længde, mange meter, og hun syede en hulsøm hele vejen rundt. Det var på et broderikursus, og der skulle have været broderet mere, men så opgav hun det og forærede den væk til sin yngste datter, som heller aldrig har fået den færdig, ja, ikke engang gjort forsøg på det.

 

Egentlig er jeg bare en del af et hele, og vi stod alle sammen i den store, gamle stue. Vi så flotte ud, når vi stod der på korkgulvet og fyldte det meste af rummet, men til hverdag var jeg ikke så lang. Jeg stod midt på gulvet og var pyntet med et lille klæde og blomster.

 

Nu er jeg så mere i brug end førhen, for nu er det både til hverdag og fest, fordi jeg er flyttet. Jeg har hørt og oplevet meget i min tid, især når der var gæster, men den historie kan du få en anden gang.