Der er ikke nogen af de andre, der har fortalt om jul, så det vil jeg lige gøre, men der er såmænd ikke meget at fortælle. Jeg er nok den, der har oplevet de fleste juleaftener på nært hold, for jeg har altid været i dagligstuen, men det er jeg ikke mere.Jeg fylder ikke så meget, så jeg kunne lige være der, når juletræet kom ind om eftermiddagen. De skulle jo aldrig danse om juletræet, de sad bare i en stol og sang julesalmer, og så læste manden et stykke fra salmebogen, der hed ”Kollekt til juleaften”, og sådan havde det nok været altid.

 

Men duften, ja, duften af gran, der fyldte stuen, og duften af suppen fra køkkenet, det var jul.

 

Der blev hængt en lille sølvklokke (det var ikke sølv, men det lignede) op i loftet med en lille grangren og en rød sløjfe, det var al pynten. Med tiden kom der også et par juledekorationer. Jeg kunne se, når de var ude i gården og rive mos ned fra taget til at pynte dem med.

 

Den dag blev der også fyret i kakkelovnen for første gang den vinter, men det blev de så ved med de næste par måneder. Hvor havde de travlt, for næsten alting skulle laves den samme dag.

 

De fik mange julekort, og efter jul lavede konen en skål af nogle af dem. Først ”syede” hun på symaskinen uden tråd en række huller hele vejen rundt om kortet, og bagefter broderede hun kortene sammen med blåt amagergarn. Det kunne blive en fin, stor skål, men den holdt jo ikke så længe.

 

Julegaver var der ikke mange af. Dem kom julenissen med, og han kom ind af havedøren og lagde pakkerne i en gammel, pileflettet kurv. Men julepapiret passede de på, for det skulle bruges bagefter til at binde bøger ind med, hvis der var nogen, der gik i skole. Så kunne det holde helt til næste jul.

 

Vil du vide mere om mig, så kan jeg sige, at jeg er ikke sjælden, men køn, og jeg har da også været mere til at fylde op og til pynt end til gavn. Jeg kunne kun rumme lidt tråd og synåle og en syæske, så deraf mit navn.

 

Der er mange af min slags rundt omkring, og nogle steder er de andre afsyret, men det er jeg heldigvis ikke. Jeg er pæn nok, som jeg er. Og jeg har da også en helt fin plads nu igen.