21. december
 
 
 
Jeg er den yngste i denne julekalender, og det er så det eneste, jeg kan prale med.
Jeg har ingen værdi, skønt jeg gerne vil se fornem ud. Så jeg lukker øjnene og lader, som om det hele rager mig en fjer. Jeg smiler næsten heller ikke, så jeg kunne godt hedde Fogedgårdens Mona Lisa, men jeg har ikke engang et navn. Og dog er jeg i brug, og det fungerer godt nok.
 
Den sidste mand på gården kunne ikke lide mig, han ville gerne have smidt mig ud, men det kunne konen ikke nænne, for hun havde selv lavet mig og kunne godt lide mig.
 
Der er kun én af min slags, så man kan godt sige, jeg er enebarn. Før i tiden brugte man slet ikke sådan nogen som mig, og det har ikke været særlig hyggeligt.
 
Du har nok ikke tid til at læse så meget i dag, så derfor har jeg valgt at være med denne dato, og jeg har heller ikke så meget at fortælle.
 
 
 
 
Hvem er jeg?