Min storhedstid er for længst forbi. Kun en enkelt gang er jeg kommet til ære og værdighed. Og hvad var det så for en forestilling? Jeg blev slæbt ud og brugt til noget, som jeg aldrig havde drømt om.

 

Ellers var min plads jo næsten i halvmørke, men det er også lige meget, for særlig køn har jeg aldrig været, men jeg var da en nødvendig del her på gården, selv om jeg ikke blev brugt ret tit og slet ikke i den kolde vinter. Men når jeg så endelig kom i brug, var det en fornøjelse. Der var ikke mange, det var betroet at bruge mig, og derfor følte jeg mig også som noget særligt. De unge mennesker og børnene brugte mig ikke. Dertil var jeg alt for tung.

 

Når konen kom og brugte mig, sang hun altid, så jeg har hørt mange gamle sange, og dem glemmer jeg ikke. Sange fra hendes barndom og ungdom, så de er jo mere end 100 år gamle. Mon ikke nogen husker dem endnu?

 

Der var en vis storhed ved at have en som mig, for jeg fylder jo meget, så det er mest på gårdene, vi har været, for ikke alle havde så megen plads. Så måtte de bruge et bræt i stedet.

 

Det var et renligt arbejde, jeg havde. Det duftede altid så godt.

 

Nu er sådan nogen som mig slet ikke i brug mere. Alt skulle jo være elektrisk engang, og så blev vi afløst af nogen, der var lidt fiksere, men her på gården kom der ikke disse moderne typer.