Brev fra Katrine til Otto
"Taalmodighed" 2/5 1919
Min egen elskede Otto!
Endelig hører du da et Livstegn fra mig kære! Og denne Gang er det saa dit første Brev fra min nye Plads.
Ja saa er jeg flyttet fra Frederiksberg og kan næsten ikke forstaa at jeg ikke skal over at løfte de tunge Gryder igen men det er jo Vanens Magt.
Vi har haft en vældig Travlhed siden Paaske men naaede da ogsaa at faa Skidtet ud af alle Kroge.
De fik saa ingen Jomfru! Kedeligt nok for de to nye Elever.
Karoline og jeg var inde om Morgenen og faa Løn. Vi fik hver 125 kr altsaa 25 Kr mere end vi skulde have. Hr. Bech spurgte mig saa om jeg vilde tage dertil igen til Novr. som Jomfru. Dertil svarede jeg at jeg kunde ikke svare ham i Dag men havde været glad for at være paa Frederiksberg. Frk. Jørgensen sagde ogsaa om Formiddagen at hun var ked af at jeg ikke skulde blive der saa jeg var og er forresten helt vigtig.
Ja kære Ven jeg er ogsaa glad fordi jeg denne Gang klarede min Plads bedre. tak fordi du ogsaa har bedt for mig kære det ved jeg jo at du har.
For en Uges Tid siden var jeg hos Doktor Segel med mine Hænder. De var kommen til at de skrækkelige ud. Jeg fik en ny Salve og den har hjulpen ret godt, jeg var saa igen deroppe i Gaar og Doktoren var ogsaa helt tilfreds med dem men jeg skulde vedblivende være meget forsigtig med Vand. Haaber da det gaar nu. Har ellers været saa ked af dem saa jeg næsten tabte hele mit Humør.
Jeg kom saa herned i Gaar og har nu været her en Dag. Den er gaaet ret godt og endnu synes jeg da helt godt om det. Hvor er her lavt og trangt i de første Dage. De spiser Middagsmad ved sædvanlig Tid og aftensmad. Her er kun to Karle. Ogsaa de andre Piger synes jeg ret godt om. Her er ikke saa pillent som paa Frederiksberg.
Men der er ikke laaset for noget. Jeg kan vist nok tage og bruge hvad jeg har behov. Det er meget rart imod at at skulde bede om alt muligt. Vi har tidt set et gnavent Ansigt naar vi i sidste Øjeblik havde glemt Sennep The o.lign. Smaating og saa kom farende naar vi havde Brug for dem.
Først i Ugen fik jeg Brev baade fra Maren og Niels. Marens Kæreste er der fra Byen. Hans Far er Skomager han selv Sømand d.v.s. han har i de sidste Aar sejlet som Radiotelegrafist men for Tiden er han Soldat ved Marinen. Jg har set ham for flere Aar og da var han er meget pæn ung Mand. Jeg har ved et Uheld brændt Marens Brev. Hun skrev ellers saa kønt om ham. Han kom hjem til Nytaar og havde da været borte i to Aar og tre Mdr. Skibet han har været med blev torpederet jeg kan ikke huske hvornaar. 39 Mand blev reddet den sidste blev tosset og druknede saa han har vist set lidt af alle Slags.
Moster var vist meget glad over Forbindelsen og Farbror Kristianhavde da ogsaa talt saa pænt om ham skrev Niels. Han var med ude hos Morbror Peter`s Paaskedag.
Maren skrev at hun kun havde sovet 20 timer i 6 Dage saa det maa ogsaa have været hedt men det er jo ogsaa i Begyndelsen endnu.
Jeg kan ellers knap tænke mig at hun er forlovet det er ikke saa læge siden at vi legede far Mor og Børn naar vi kom hos dem men der er jo alligevel gaaet nogle Aar siden den Tid.
Naa nu maa jeg vist slutte denne Gang. Jeg tror ikke at jeg kommer paa Søndag men venter saa saa smaat at høre fra dig i Ugens Løb. Længes efter at se dig kære og sender dig mange Kærlige
Hilsener fra
din egen Katrine
Hils ogsaa din Mor!
Hun har vel travlt med
at sætte sin nye Pige i Gang.
Du ligesaa med dine Karle.
----------------------------------------------------------------------
De andre Piger vil vist gerne ud at handle paa Søndag saa de faar nok fri først.Har et rigtig pænt Værelse lige ved Siden af Køkkenet. Ogsaa en lille Sofa er der. Man er jo blevet Jomfru---- Kokkepige
Bondepige