16. december
Velkommen skulle jeg vel sige, hvis jeg kunne tale. Et tavst velkommen så. Jeg er jo vant til at byde velkommen fra gammel tid, men det var nu ikke tit, der kom nogen til mig. Det var ved særlige lejligheder, eller hvis her kom nogen, der ikke var kendt med stedet og dets vaner.
Jeg er nu ikke så stor og flot som så mange andre af min slags, i hvert fald er jeg ikke særlig høj. Men jeg har alligevel et godt udsyn herfra.
Jeg er da også fotograferet ret tit, så det viser da, at folkene her regnede mig for noget.
Hvis nogen skulle sige noget om mig, ville de nok sige, at jeg er hård og kold, men sådan er vi nu i min familie. Jeg kan også være glat, men det er der ingen, der bryder sig om.
Jeg er ikke sådan at flytte rundt med, men én gang har jeg da været flyttet, selv om det ikke var mange meter, men det er snart 100 år siden, og måske er jeg her endnu om 100 år.
Hvis jeg røber min alder, så gætter du snart, hvem jeg er, og måske er jeg endnu ældre, men i hvert fald er jeg mindst 153 år.
Hvem er jeg?
